Rasmus Bagger er gæst i G:talks.
På få år har Rasmus etableret sig som en anerkendt coach og inspirator for virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Danske Bank, Udenrigsministeriet m.fl., og som mentaltræner for eliteidrætsfolk som f.eks. den svenske OL-sølvvinder og stjernerytter Rolf-Göran Bengtsson.
Rasmus Bagger er selv tidligere landsholdsrytter og nordisk mester i military, europamester i moderne femkamp samt indehaver af 19 danske mesterskaber i fire sportsgrene. Rasmus har opnået anerkendelse som topcoach og mentaltræner på internationalt topniveau.
Rasmus driver uddannelsen i mentaltræning, 'Master of Mental Training', som er rettet mod ambitiøse ledere, trænere, coaches og elite sportsfolk, der ønsker at opnå world class resultater.
I denne 'talk' deler Rasmus sin rejse mod succes og giver gode råd og fif med på vejen. Han er fuld af energi og har meget på hjertet, hvilket gør denne 'talk' helt speciel.
Nyd denne 'talk' med en af Danmarks dygtigste mentaltræner, Rasmus Bagger.
God fornøjelse.