Wingman-forløb (Iværksætter/soloselvstændig)

For iværksættere og

soloselvstændige

Wingman-forløb (Iværksætter/soloselvstændig)

Som iværksætter/soloselvstændig er du ofte alene med beslutningerne. Der er ingen chef, der holder dig til ilden. Ingen bestyrelse, du skal stå til ansvar overfor. Kun dig selv. Det kan være befriende i starten, men for mange bliver det også en udfordring over tid. Retningen kan blive uklar, energien kan falde, og det, der engang føltes som en drøm, kan begynde at føles som drift.


Et Wingman-forløb er et personligt og målrettet coachingforløb for iværksættere og soloselvstændige, der ønsker at skabe klarhed, fremdrift og retning - både i deres forretning og i dem selv.

Forløbet tager udgangspunkt i ét centralt spørgsmål: Hvad er din drøm med det her?

For nogle er iværksætteriet en livsdrøm. For andre er det en idé, en mulighed eller en praktisk løsning. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Men det er afgørende at få afklaret, hvad der reelt driver dig. For først når vi forstår drivkraften, kan vi arbejde målrettet med retning, prioriteringer og handling.

I starten af forløbet arbejder vi med at afklare din motivation, dine værdier og din retning. Ikke for at romantisere iværksætteriet, men for at sikre, at det, du bygger, også er noget, du har lyst til at stå i på den lange bane.

Herefter arbejder vi konkret med din hverdag som iværksætter. Mange oplever, at de mister tempo, bliver ramt af overspringshandlinger eller tvivl og ender med at bruge energi de forkerte steder. I Wingman-forløbet hjælper jeg dig med at finde kursen igen og omsætte tanker og ambitioner til handling.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Klar retning og konkrete næste skridt
  • Prioritering og fokus i en hverdag uden faste rammer
  • Inspiration fra andre, der allerede gør det, du vil
  • Struktur og fremdrift, så tingene faktisk bliver gjort

Som din wingman udfordrer jeg dig, stiller de spørgsmål, du ikke altid stiller dig selv, og holder dig ansvarlig på de aftaler, du selv har været med til at sætte. Der er altid noget, der skal arbejdes med frem mod næste session.

Forløbet tilpasses dit tempo. Det er dig, der beslutter, om der skal gå 14 dage, tre uger eller en måned mellem sessionerne. Et forløb kan derfor strække sig over op til fem måneder, men kan også gennemføres hurtigere, hvis du ønsker tættere sparring.

Wingman-forløbet handler ikke kun om forretning. Det handler også om mennesket bag. Mange iværksættere kæmper med begrænsende overbevisninger, tvivl på egne evner eller indre pres, der dræner energien. Derfor arbejder vi også med mentaltræning, performance coaching og de mønstre, der enten hjælper eller spænder ben for dig.

Målet er enkelt: At hjælpe dig med at komme i gang, komme videre og bevæge dig i den rigtige retning – med både handling og bevidsthed.

Rammer og pris

Wingman-forløbet består af 5 personlige sessions á 90 minutter.
Pris for hele forløbet: 4.000 kr. + moms.

Sessionerne afholdes fysisk eller online efter aftale. Forløbet tilpasses altid den enkelte og tager udgangspunkt i din situation, dine mål og dit tempo.

Er du klar til at tage det næste skridt?

Kontakt mig i dag for en gratis afklaringssamtale og hør mere om, hvordan et wingman-forløb kan hjælpe dig.