G:talks tog ud i skoven med Erik B. Jørgensen FØR coronatiden, og det var en spændende oplevelse 🤗
Erik har arbejdet i forsvaret i over 10 år, primært i specialenheder som Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset. Han har planlagt og gennemført flere store ekspeditioner og været ekspeditionsleder på indlandsiskrydsninger og meget mere. Erik har også arbejdet med mennesker og ledelse i stressede situationer og har stor erfaring med samarbejde og personlig motivation, både som sergent i Livgarden og som patruljefører i Jægerkorpset.
I dag arbejder Erik primært med det private erhvervsliv og skoler, hvor han holder foredrag om samarbejde, personlig indstilling, teamånd, konfliktløsning og meget mere. Han er også en aktiv eventyrer og holder mange foredrag om sine oplevelser på forskellige arenaer, både fra sin fortid og nutid.
Måske kender du Erik B. Jørgensen fra TV-programmet "KORPSET" på TV2 eller fra en af hans mange bøger, som inkluderer "Alaska på tværs - Vildmarken kalder", "Skandinavien rundt i kajak" og "Oplevelser i ukendt land - i Knud Rasmussens fodspor".
God fornøjelse!