Om bogen: Udlev drømmen

UDLEV DRØMMEN

Udlev Drømmener ikke en "one size fits all"-guide. Den er bedre end det. Den giver dig plads til at mærke efter, giver dig sprog for de drømme du har (eller har glemt), og den gør det klart, at man ikke behøver bestige Mount Everest for at udleve sine drømme – nogle gange handler det bare om at finde modet til at tage det første lille skridt.


Bogen er oplagt for dig, der:

  • Længes efter et liv med mere mening og retning

  • Er nysgerrig på personlig udvikling

  • Har drømme, men savner struktur og mod

  • Eller bare gerne vil mindes om, at livet er nu– ikke senere

Boganmeldelse: Udlev Drømmen

En livsnær og jordbunden guide til at finde og forfølge sine drømme – mens vi stadig har livet til låns

"Vi skal huske at hygge os," lød det livsbekræftende motto fra en af de personer, forfatteren har mistet på sin vej. Og netop det udsagn gennemsyrer essensen af Udlev Drømmen– en bog, der på én gang er en personlig fortælling, en mental rejse og en praktisk værktøjskasse til dig, der længes efter mere mening i hverdagen og i livet.

Hvad handler bogen om?
Nils Gisli tager os med på en rejse – ikke bare geografisk (med historier fra nødhjælpsmissioner i fx Somalia), men også ind i vores menneskelige psykologi. Bogen går i dybden med, hvorfor så mange af os aldrig udlever vores drømme, og hvordan både hjernen, samfundets normer og gamle vaner spænder ben for det liv, vi egentlig ønsker at leve. Gennem refleksioner, eksempler og konkrete øvelser bliver vi som læsere hjulpet til at forstå vores egne drømme, behov og værdier – og til at skabe en plan for at udleve dem.

Bogen er bygget op i fire hoveddele:

  1. Forstå dig selv– Hvad holder dig (ubevidst) tilbage?

  2. Kend dig selv– Hvad vil du egentlig, og hvorfor?

  3. Drøm, planlæg, udlev– Konkrete værktøjer og metoder.

  4. Fundamentet– Vaner, vedholdenhed og modstandsdygtighed.


Hvad fik jeg personligt ud af den?
Det mest tankevækkende ved Udlev Drømmen er, hvor ærligt og uprætentiøst den er skrevet. Det er ikke en klassisk selvhjælpsbog, hvor man føler sig belært. Tværtimod – det føles som en ven, der sidder overfor én og deler erfaringer og stille stiller spørgsmål, man måske ikke har turdet stille sig selv.

For mig var det særligt kapitlerne om hjernen som vores "indre fjende", og hvordan vi ofte lader os styre af gamle overlevelsesmønstre, der ramte plet. Også afsnittet om "væk-fra-drømme", hvor forfatteren bl.a. nævner Jesper Buchs Porsche-drøm som symbol på noget dybere, satte tanker i gang. Mange af os jager mål, der i virkeligheden dækker over en trang til at flygte fra noget, vi ikke ønsker at være.

Jeg gik fra at læse bogen med en vis nysgerrighed til faktisk at tage fat i nogle af de værktøjer, den tilbyder – og jeg endte med at få ny klarhed omkring, hvad jeg ikkelængere gider bruge mit liv på. Og det er mindst lige så vigtigt som at finde ud af, hvad man vil.

En bog, jeg vil tage frem igen – især når autopiloten begynder at tage over.


- Claus

Nils Gisli


UDLEV DRØMMEN

UDLEV DRØMMEN hjælper dig, der føler, at livet kører på autopilot, med at finde og udleve dine sande drømme. Med indsigt, øvelser og værktøjer guider mentaltræner Nils Gisli dig til at bryde vanens greb og skabe et liv i overensstemmelse med dine drømme.

kr. 249,95 - Paperback

Størrelse

Lille (135mm x 215mm)


Farve

Sort/hvid


Papirstype

Cremepapir


Indbinding

Paperback

Kachering af omslag

Mat


Antal sider

300


Bogens tykkelse

20mm


Bogens vægt

408gr

Video om bogen - fra nov. 2019
Fra dengang jeg var godt i gang med research til min bog. 

Bogen blev udgivet 5 år senere - nov. 2024.